NYHEDSBREV AUGUST 2024 (2. DEL)

Landspetanquestævnet på vores baner er nu vel overstået.  DET GIK MEGET FINT!

Takket være en flot indsats fra mange af vores medlemmer.

Onsdag havde vi klargøring af baner, hvor få medlemmer (Bestyrelse, Aktivitetsudvalg samt nogle få medlemmer yderligere), tilfredsstillende antal? muligvis. Det vi havde regnet med ville tage et par timer, tog desværre 4 timer på grund af den lidt tynde opbakning.

Torsdag til søndag kørte stævnet. Vi havde travlt med salg i kiosk samt servicering af vores gæster.

Til dette har der været meget fin opbakning, det kørte bare på skinner.

Flere har også under stævnet været DGI behjælpelige med afvikling af bespisning, også her har det gået meget fint.

Til alle jer der klargjorte anlæg, passede kiosk, bagte kage, gjorde rent, hjalp DGI med bespisning m.m., skal der lyde en KÆMPE TAK for hjælpen, samt tak for jeres gode humør.

Vi har fra deltagere ved stævnet, modtaget så meget ros at vi næsten ikke kan rumme det.

 ”det er et meget flot anlæg i har her” – ”hvor er det flot med de mange blomster i har pyntet op med” – ” vi deltager i alle de stævner vi kan i hele Danmark, dette er de bedste baner vi nogen sinde har spillet på” – ”tak for den fantastiske oplevelse at besøge jeres flotte anlæg” – ”vi har fået dejlig mad og mødt stor hjælpsomhed her hos jer”, dette er bare nogle få af de meldinger vi dagligt har fået fra deltagerne. Man bliver sku en smule stolt efter en sådan omgang´

Som Egon fra Olsen banden sagde: ”nej vi skal ikke hjem, vi skal videre”. Allerede om 14 dage skal vi i gang igen.

29 august kommer Havnboulerne fra Ystad på venskabsbesøg, de har meddelt at der kommer rigtig mange, så hvis vi skal have én chance i landskampen skal mange melde sig til denne dag.

Tilmeldingslister vil blive ophængt i klubben en af de nærmeste dage.

6 september kommer Havdrup Petanque på venskabsbesøg. Også til dette arrangement vil tilmeldingsliste blive ophænge en af de nærmeste dage.

Tileldingslister til klubmesterskaber vil også blive ophængt i nærmeste fremtid.

Scroll to Top