Nyhedsbrev oktober 2024

NYHEDSBREV OKTOBER 2024

Klubfest:

  • Fredag d. 29 oktober kl. 1800 afholder årets klubfest i Viking Petanque.

Festen afholdes igen i år, ”i byen”: Golfcafeen i Bornholms Golf Klub.

Plantagevej 3B, 3700 Rønne.

Bestyrelsen har i år prøvet at gøre festen hygge- og festlig. Vi skal denne aften fejre årets klubmestre med pokal og erindringspræmie overrækkelser.

–         2 retters menu efterfulgt af kaffe/te med kage.

–         Underholdning

Da klubben har haft et meget fornuftigt økonomisk år, vil kuvertprisen blive støttet fra klubkassen.

Pris for hele arrangementet, uden drikkevare:

  • Medlemmer                                 100 kr.
  • Ikke medlemmer                         180 kr.

Drikkevarer kan købes til meget fornuftige priser.

Tilmelding senest 21 nov. på liste ophængt i klubhuset.

(Hvis der er ønske om samkørsel, elle hvis du kan have passagerer med, skrives det på tilmeldingslisten)   

Pandelygtepetanque:

  • Torsdag d. 7 november afholder vi pandelygtepetanque i hallen.

Der vil være æbleskiver og varm cacao efter spillet.

Meld jer til en hyggelig aften sammen med spillere fra øvrige klubber

Pris: 25 kr.

Sidste tilmelding 3 nov. på ophængt liste.

Formandsmøde  (klubmøde):

  • Torsdag 12 november afholder DGI Petanque formandsmøde.
  • Mødet afholdes i Åkirkeby Petanque klubhus kl. 1900
  • Bestyrelsen deltager og alle medlemmer er velkommen til at deltage.
  • Til mødet er udsendt dagsorden med bl.a. følgende punkter:

DGI Petanque udvalgets beretning.

DGI Petanque udvalg Økonomi.

Turneringen 2024 og kommende 2025 turnering.

Vinterturnering i hallen.

Skal der arrangeres trippelsstævne i hallen i jan., feb. og mar.?

Klubbernes ønske om aktiviteter/sæsonplan 2025.

Træning:

Klubben har i år haft den store glæde at der har været en meget flot medlemstilgang, vi er nu 70 medlemmer, der er i den forbindelse fremsat ønske om en mere målrettet træning.

Så i stedet for kun at spille 3 runder, når vi mødes, har bestyrelsen besluttet at der hver torsdag formiddag 0900 – 0930 tilbydes teknisk træning. Ejvind vil stå for træningen.

De medlemmer der ønsker at træne kan således møde op kl. 0900 og træne.

De spillere der ikke ønsker at benytte dette tilbud (som måske ikke føler at have behov), kan møde op kl. 0930 til almindelig 3 runders spil, sammen med dem som har trænet/varmet op.

Opstart torsdag d. 14 november.

Efterlysning:

  • I forbindelse med de nye regler om affaldssortering og vi ikke er med i den kommunale indsamling af dette, skal vi bruge et par stativer så vi kan sorterer inden aflevering på BOFA.

Vi efterlyser derfor 2 stativer, meget gerne dem med træbeklædning. Har du et sådan til overs vil klubben med glæde modtage i alt 2 stk.

Scroll to Top